Jeg så engang et program om en familie, der gjorde en dyd ud af at lave femårsplaner for deres liv - altså små og store målsætninger over, hvad de skulle nå de næste fem år. F.eks. at manden skulle nå et vist handikap i golf eller at de skulle besøge et vist sted i verden.
Det synes jeg dælme lød fjollet.
Men det var dengang, jeg skrev speciale og absolut havde et mål med livet (selvom hverken familien, vennerne eller specialevejlederen længere troede på, at jeg nogensinde ville nå det).
Nu er specialet afleveret (og har været det i et stykke tid), det rigtig gode job er fundet, og nu begynder jeg så alligevel lige så stille at tænke på, hvad jeg skal lave i resten af mit liv. Jeg mener, det hele skal vel ikke være arbejde, vel?
Men vi er jo nu i det 21. århundrede, så nu om dage er der kun en måde, man kan afgøre den slags på: Med en poll!
Til højre på forsiden af denne blog burde der nu være en poll, hvor du kan bestemme, hvad jeg skal lave de næste fem år.
(Pollen er desværre delt op i fire - det lader ikke til, at man kan have mere end fem valgmuligheder i hver, og jeg kan finde på så mange flere ting at lave de næste fem år end det. Næsten fire gange så mange, faktisk!)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Øh, hvordan kan tre afgivne stemmer blive til mere end 3 stemmer i nogle af spørgsmålene?
Gad vist, hvem de to andre stemmeafgivere er?
Mig.
Okay, så i hvert fald den ene af dem. :)
Altså Niels. Hvordan kan du dog foreslå at skrive et speciale mere i løbet af de næste 5 år. Sådan noget tager da mindst 10 :-)
Jeg har også stemt. Og var der nogen, der sagde, man ikke måtte stemme på mere end én ting pr. afstemning?
Send en kommentar