2007-03-21

At tabe sig

I løbet af de sidste 4-5-6 år er jeg gået fra ca. 110 kg til 78 kg. Det har været hårdt arbejde, som kun at-tabe-sig-projekter kan være det, men jeg er nødt til at fortsætte, hvis jeg ikke skal tage det hele på igen.

Men jeg har mistet overblikket over, hvorfor det er godt at være tynd. Er der nogen, der kan hjælpe mig?

Fordele ved at være tyk:

  • - Man kan spise uanede mængder af chokolade. Chokolade frigiver det samme stof i hjernen som forelskelse.

  • - Man kan drikke uanede mængder af cola til at holde sig vågen. Cola smager bedre end kaffe.

  • - Hvis man er i dårligt humør, kan man reparere det med sukker. Man bliver glad af sukker.

  • - Man får flere venner, når man er på sukker - sukker gør en sjovere.

  • - En social tur til slikautomaten fungerer lige så godt som den traditionelle sociale rygepause - man får samme "bonding"-effekt med ens venner uden at man behøver at begynde at ryge.

  • - Man kan arbejde længere og dermed tjene flere penge, når man er på sukker - hvis man er ved at gå død, tager man bare en cola mere.

  • - Man kan spise, hvad man vil - også bacon og skindet på kylling.

  • - Man behøver ikke ofre flere aftener om ugen på at gå til træning.

  • - Man behøver ikke bekymre sig om, hvor dårligt man lugter, når man er til træning (- dumme ufungerende sportsdeo'er!)

  • - Man kan flyde, når man er i en swimmingpool (og det er altså sjovt!)

Fordele ved at være tynd:

  • - Man bliver ældre end 40 år.

1 kommentar:

Trine sagde ...

For det første, så er man i stand til at bevæge sig mere og længere uden at blive forpustet.

For det andet belaster du dine led mindre og dermed går der længere tid inden du behøver at bekymre dig om gigt.

For det tredje, så gå på apoteket og køb en deo med alkohol og aluminium. Den lugter ikke af noget, men det virker! Og så husk at holde munden lukket, hvis du sprøjter ved siden af.

For det fjerde kan man holde til sex i sjovere stillinger.

For det femte, så er det nemmere at finde pænt tøj og det sidder pænere på en.

For det sjette, så ser du altså bedre ud nu end du gjorde for 30 kilo siden. Jeg ville ønske jeg kunne gøre det sammen, men jeg har absolut ingen viljestyrke. Eller så vil jeg bare ikke ofre alt det bøvl på det.

Du kan naturligvis også bare redde dig en stofskiftesygdom. Så taber du dig helt automatisk. Du kan bare ikke være i nærheden af andre mennesker imens.