2008-03-06

Socializeren

Jeg har dannet mig en ny teori: Det kan være cool nok at være fyren, der ikke siger så meget. Jo, det kan. Jo, det kan!

Men engang i mellem er det ikke så smart - f.eks., når man roder sig ud i noget socialt med en masse mennesker, der ikke kender hinanden på forhånd. I sådanne tilfælde gælder det for alle om at forsøge at gøre et godt indtryk på hinanden. Og hvis man så bare sidder og er den stille fyr, der får et enormt godt indtryk af alle de andre, så sidder man egentlig og hygger sig - men alle de andre opdager aldrig, at man er der, og det er jo egentlig skidt.

Så før jeg roder mig ud i noget socialt i den stil næste gang, skal jeg lære ikke at være den stille. Så jeg skal have fat i nogle konversationsemner.

Her er, hvad jeg har indtil videre:

1) Er Hammond-orgler ikke bare verdens bedste musikinstrument?
2) Vil du med hjem og se min frimærkesamling?

Er der nogen, der kan supplere med flere gode ideer?

Ingen kommentarer: