2008-01-01

Nytårsforsætter

Glade, dejlige nytår!

Her er mine nytårsforsætter i prioriteret rækkefølge med deadline 31/12-2008:

1) Jeg skal have fundet ud af, hvad dælen det der Facebook går ud på.
2) Jeg skal have lavet mindst ét indlæg på bloggen hver måned. Mindst hvert sjette af disse skal være værd at læse for andre.
3) Jeg skal have arbejdet max 48 timer om ugen som rullende gennemsnit over de sidste 13 uger. (Yeah, fat chance! :-) )
4) Jeg skal have gennemskuet noget nyt.
5) Jeg skal have sat nogle gardiner op.
6) Jeg skal have nået til og med mindst 2. lektion i "Spil-lær klaver 1".
7) Jeg skal være blevet international superhelt og have reddet dagen. Min superheltekraft skal have noget med kaffe eller asfalt at gøre. (Spinat, vand og edderkopper er jo taget.)
8) Jeg skal have brugt mine ubrugte løbesko i mindst 10 minutter. (Pris for løbeskoene ved 10 minutters brug: 70 kr./minut.)
9) Jeg skal have overvundet min irrationelle frygt for telefoner og have ringet til CyberCity og tandlægen.
10) Jeg skal have fundet ud af, hvad det er, der rasler i min bil.

Men først: Morgenmad!

7 kommentarer:

Kåre sagde ...

> 1) Jeg skal have fundet ud af, hvad
> dælen det der Facebook går ud på.

Fint nok. Pas dog på hvad du lægger der, deres betingelser er horrible! Alt hvad du offentliggører har de ret til at bruge til hvad de vil - og de gør det!

> 2) Jeg skal have lavet mindst ét '
> indlæg på bloggen hver måned. Mindst
> hvert sjette af disse skal være værd
> at læse for andre.

Definer andre? Jeg synes det her indlæg var meget sjovt at læse :-)

> 3) Jeg skal have arbejdet max 48 timer
> om ugen som rullende gennemsnit over
> de sidste 13 uger. (Yeah, fat chance!
> :-) )

Sæt det dog ned til 40, så du har en chance for et liv ved siden af!

> 4) Jeg skal have gennemskuet noget
> nyt.

Det må vist være et ret let nytårsforsæt... Faktisk vil jeg være skræmt hvis der er nogen der ikke når det på et år uden at planlægge det...

> 5) Jeg skal have sat nogle gardiner
> op.

Har du ikke også sagt det for et halvt års tid siden?

> 6) Jeg skal have nået til og med
> mindst 2. lektion i "Spil-lær klaver
> 1".

Jamen dog, du bliver jo helt kulturel!

> 7) Jeg skal være blevet international
> superhelt og have reddet dagen. Min
> superheltekraft skal have noget med
> kaffe eller asfalt at gøre. (Spinat,
> vand og edderkopper er jo taget.)

Jeg synes du sætter dig for store mål. Start dog med at blive superhelt i Århus. Selv Batman er stadig kun superhelt for Gotham City.

> 8) Jeg skal have brugt mine ubrugte
> løbesko i mindst 10 minutter. (Pris
> for løbeskoene ved 10 minutters brug:
> 70 kr./minut.)

Uf, det bliver svært! Når først du har brugt dem et minut, er de jo ikke ubrugte de resterende ni!

> 9) Jeg skal have overvundet min
> irrationelle frygt for telefoner og
> have ringet til CyberCity og
> tandlægen.

Dårligt mål. Sæt i stedet som mål at telefoner bliver afskaffet, og send en email til Cybercity og tandlægen. Hvis din tandlæge eller Cybercity ikke vil modtage emails, så skift tandlæge og internetudbyder.

> 10) Jeg skal have fundet ud af, hvad
> det er, der rasler i min bil.

Det er den skrue der skal holde lydpotten. Det opdager du en dag du taber lydpotten lige foran en politimotorcykel der forulykker, og du får en kæmpebøde.

Har du givet fortabt og opgivet et punkt 11 om at i det mindste have været i byen med en pige? :-)

Trine sagde ...

> 3) Jeg skal have arbejdet max
> 48 timer om ugen som
> rullende gennemsnit over de
> sidste 13 uger. (Yeah, fat
> chance! :-) )

Og så skal du prøve at have angstanfald og mavesår på grund af stress...

For pokker Niels, pas dog lidt på dig selv, ikke?

Hotdog sagde ...

Kåre, et punkt 11 om i det mindste at have været i byen med en pige? Ah, skal vi nu ikke holde os til lidt mere realistiske mål? :-)

Trine, rolig nu, rolig nu, det går fint :-)

Kåre sagde ...

> rolig nu, rolig nu, det går fint :-)

Endnu...

Mwuhuhuhuhuhuhuuuuhhaaaaa!

[Evil laugh copyright 1991 Stephen King]

Trine sagde ...

> Trine, rolig nu, rolig nu, det går > fint :-)

Endnu...

Jeg synes du skulle ta' at få dig en bette kæreste. Så får du noget andet at bruge tiden på - og sikkert endda lidt motion. ;)

Hotdog sagde ...

Trine, men... motion kan jeg få hos fitness.dk, og tiden skal TV'et nok sørge for at nuppe. Problem solved?

Therese sagde ...

> 7) Jeg skal være blevet international
> superhelt og have reddet dagen. Min
> superheltekraft skal have noget med
> kaffe eller asfalt at gøre. (Spinat,
> vand og edderkopper er jo taget.)

Hvad med superhelt på Facebook? Så slår du to fluer med et smæk. Jeg ved ikke om der er superheltekræfter med kaffe eller asfalt, men mine inkluderer noget med hår, magnetisme og skrig ;-).

http://apps.facebook.com/superheroesapp/