Douglas Coupland skrev i 1992 en bog med titlen "Shampoo Planet". Den handler om en fyr, hvis følelser kan ses i hvilken shampoo, han bruger. Øh, så vidt jeg husker i hvert fald - det er en del år siden, jeg sidst læste den. Nå, men i min hjerne er den i hvert fald kommet til at handle om det.
Jeg tror jeg gør det samme med kaffekopper - mit humør kan aflæses i, hvilken kaffekop jeg bruger om morgenen. For ja, naturligvis er der forskel på om man benytter den industrielt designede færgerestaurantagtige kaffekop, den neutrale, lidt gammeldags grønne kop, koppen med de mange farvestrålende mønstre, koppen, man fik af en god ven for mange år siden, den hyperenergiske kop der står "coffee" på mange gange (på en lidt rar måde), eller den depri-sorte kop.
Er jeg den eneste, der har det på den måde?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Nix, det er du i hvert fald ikke. Jeg gør præcis det samme. Hos mig er det enten koppen fra starbucks, koppen med en meget morgengrim- og sur kvinde, koppen med den glade hund, koppen der er sådan lidt eksklusiv og lækker, den lille sorte til espresso, koppen som min ven har malet på en ikke særlig køn, men meget sigende måde.
Det er da egentlig ret smart for vores omgivelser, hva? De skal bare lige kigge på kruset morgenkaffen er i, og så ved de hvordan vi skal behandles resten af dagen... og hvad de kan forvente.
Jeg drikker næsten aldrig kaffe hjemme, og på arbejdet har jeg bare én kop. Den er bemalet af sorte kopletter, og lavet af Trine, vist nok på hendes efterskole.
Der er dog en måde man kan tolke lidt af mit humør i min kaffekop: En gang imellem får jeg et flip hvor der skal ryddes op i de ting der bare ligger og flyder på mit bord, og som skal ordnes "en gang". Og det er dér, på en af de cirka 2 til 3 dage om året, min kaffekop på arbejdet bliver vasket op.
Det er for resten en generel tendens på arbejdet. På et tidspunkt så jeg på Lars' kaffekop at kaffegrumsen var helt massiv hele vejen op til kanten. Jeg ridsede så med en negl ordet "FREMTIDEN" ind i belægningen, hvorefter Lars kunne læse fremtiden i sin kaffegrums. Det havde som effekt at Lars ikke kunne få sig selv til at vaske koppen op i yderligere et halvt års tid...
Jeg ville ønske at jeg havde sådanne vaner. Men desværre så har jeg ikke. Jeg har ÉN cappuccino-kop på arbejdet og adskillelige herhjemme, og min yndlings er den billige fra Tiger, med farvefejlen på. Spørg mig ikke hvorfor.
Kæresten kalder mig ellers autisten der altid holder sig til faste mønstre. Men lige på kaffe(cappuccino)kop, der er det tilfældigt, hvis yndlingsen ikke er i nærheden.
Så jeg tror bare at humøret skal aflæses på den gode gamle facon.
Men sjov tanke...
Send en kommentar