Galopperende præstationsangst/forkølelse

En af mine gode venner skrev for nyligt til mig, at min blog var blevet god. Siden da har jeg været totalt ude af stand til at skrive noget som helst. Hvem dælen kan leve op til det?

Det tog lidt tid, før det gik op for mig, at mine blogindlægs egentlig aldrig har været gode (jeg ved det, jeg har selv læst dem). Der har bare været så få af dem, at folk efterhånden bliver positivt overraskede over, at der overhovedet dukker noget op. Det hjalp dog ikke at få denne indsigt. Jeg har fået galopperende præstationsangst.

Der er kun en måde at komme ud over det på. Jeg laver nu en række indlæg, der er direkte elendige. Så kan du lære det! Det første skal handle om (tah-dah): Forkølelse/sygdom.

Åh, jeg hader at være forkølet. Lad mig opsummere alle trælshederne ved at være forkølet:

* Man har prøvet det 1000 gange før, så man kan nærmest tælle på fingrene hvor langt i processen, man er kommet: Først (1) seriøst ondt i halsen og let svimmelhed samt udmattethed, fordi man ikke kan lave andet end at tænke på halsen, (2) tør hoste og udmattethed, fordi man ikke kan sove om natten, (3) slimet hoste og udmattethed, fordi man hele tiden skal pudse næse og ikke kan sove om natten.

* Man bruger masser af medikamenter. Til (1): Vicks og Strepsils, til (2): Dexofan og (3): En kombination af Zymelin, Dexofan og Mycomyst. Og alligevel glemmer man altid at købe det ind, når lagrene er brugt efter en slem omgang forkølelse, så man endnu en gang skal forbi apoteket som det første, når den næste gang er gal. Og det er den foriøvrigt hvert halve år: Både når det første gang i foråret bliver lidt varmt, så man tror man kan rende rundt i t-shirts uden trøje på, og når det første gang i efteråret bliver lidt koldt, men man ikke kan tro på, at sommeren er ovre endnu. Hvorfor lærer man det aldrig?

* Det gør ondt at drikke vand, og man mister lysten til kaffe. Man drikker i stedet kamillete, fordi det hjælper. Eller, det siger folk i hvert fald, at det gør. Jeg har dog ikke kunnet finde noget som helst hverken talende for eller imod sagen på Wikipedia. Men man drikker det alligevel, selvom det smager af kamillete, for "det hjælper jo"! Grumph.

* Man ved aldrig, om man i virkeligheden er syg nok til at blive hjemme fra arbejde. Det er jo bare en forkølelse! Når man går på arbejde, fortryder man det altid, fordi ens arbejde aldrig bliver lige så godt som normalt, og man får hovedpine af at have ondt i halsen. Bliver man endelig hjemme en enkelt dag, har man det altid langt bedre henad middagstid, end man troede man ville have det om morgenen.

* Der kommer mærkelige ting ud af ens næse. Det har jeg nævnt før, men det er trælst nok til at det kan nævnes et par gange.

* Man kommer til at bruge ord som "trælsheder", fordi man er for udmattet til at finde på noget bedre.

* Man bliver ude af stand til at afslutte blogindlægs på en fornuftig måde.