Trine sendte for nyligt mig et link uden nogen uddybende tekst. Det er måden, man brokker sig over hinandens livsstil på i øjeblikket - man sender bare et link, der præcist og uddybende forklarer, hvorfor det, man gør, er helt, helt forkert. Det er dejligt tidsbesparende, og jeg har benyttet mig at fremgangsmåden adskillige gange :-)
Linket var det her: Fire tegn på du er arbejdsnarkoman. Jvf. artiklen er jeg en del skridt fra at være arbejdsnarkoman (jeg kan f.eks. godt snakke om andet end arbejde (tror jeg), og jeg kunne i hvert fald aldrig finde på at skjule, at jeg arbejder - verden skal lide med mig!). Så det er jo godt.
Men artiklen irriterer mig alligevel, for der står mindst een sjov ting i artiklen: "Måske har du gjort din hobby til din karriere eller omvendt." A'hva'? Er det ikke relativt normalt, at ens arbejde har en lidt hobby-agtig status? Jeg mener, hvis man ikke kan lide ens arbejde - burde man så ikke øjeblikkeligt marchere ind på chefens kontor og sige op?
2 kommentarer:
Jeg kan se din nye mail-politik virker: Du har faktisk svaret på en mail inden for få uger.
Den normale kanal til den slags er selvfølgelig at besvare mailen, men hvorfor egentlig det? På denne måde har du besvaret den bekymring en større mængde af din venneskare måske kunne have, og måske dermed klaret flere mailsvar på én gang! Måske endda et par mails der ikke er sendt endnu :-)
For øvrigt godt at se du har lært hvordan blogging virker: dette var klart en af de meget omtalte selv-terapeutiske indlæg der er så populære lige i øjeblikket. Artiklen satte tanker i gang, som du straks bearbejdede ved at skrive et blogindlæg.
Og for øvrigt: Jo, der er intet galt med at du arbejder med ting der også er din hobby, men det er vigtigt at adskille arbejde og fritid. Således er det helt i orden og gå hjem og programmere, men ikke at programmere på det man laver på sit arbejde. Programmer på noget andet du synes er sjovt. Det er i hvert fald sådan jeg har forstået de fine "undgå stress"-regler.
Det problem har man naturligvis slet ikke når man arbejder nok til ikke at have nogen fritid... Eller har man?
Selv-terapeutisk? Åh NEJ! Det var jo lige præcist den slags navnebegramsende indlæg, jeg havde svoret, jeg aldrig ville lave. Og så skete det alligevel, mens jeg kiggede den anden vej. Nu bliver jeg jo nødt til at slette bloggen og begynde forfra! :-(
Send en kommentar